
Helsinki
Kulturhovedstad – og ambitiøs på klimaets vegne
Træbyggeri, opført i lokale træsorter, skoler, Alvar Aaltos mange velbevarede byggerier – og gamle inudstrihavne, der udvikler sig til boligområder er nogle af højdepunkterne i Helsinki. Byen har oplevet massiv økonomisk vækst det seneste årti og finnerne er et folk, der tør.
For kommuner, byplanlæggere, arkitekter og boligselskaber er Helsinki en interessant destination. Byen er med i et ambitiøst internationalt program, der skal promovere offentlig transport og mellem de nye bydele åbner også nye metroer, samtidig med, at også cykling er i fokus. Nye innovative boligområder opføres i de nye bydele, sammen med nye skoler, universiteter og andre nybyggerier. Der er masser at studere.
Uddrag fra programmet:
-
Det ny kulturcentrum; herunder det fantastisk smukke ny forsamlingssted, Oodi Centralbibliotek, tegnet af ALA Architects
-
Skoler og læringsmiljøer, taghaver og nybygget kommunalt miljøkontor, MA architects; finske børn opnår højeste score i PISA-tests i verden; rundvisning v. finske tegnestuer, ny skole i Kalasatama bydelen.
-
Alvar Aaltos verdensberømte arkitektur; fra universitetsområdet Otaniemi Campus, hvor der er opført ny bygning af ung finsk tegnestue. Besøg i Alvar Altos eget studio- og bolig.
-
Byudvikling og ny infrastruktur i to ny byområder, herunder ny færgeterminal mellem Helsinki og Tallinn for mange tusinde rejsende dagligt.
-
Wood-City; ny bydel udfra visionen om en high-rise bæredygtig bydel alene med træbyggeri
-
Ungdomsboliger – og eksperimenterede boligformer
-
Kultur (kulturhuse, kirker af stor arkitektonisk kvalitet)
-
Sauna-besøg i badehus, oplistet på New York Times Top 100-liste over steder, du skal besøge verden rundt.
Besøg ud i den finske natur og til projekter i Turku - og nordpå til Bjørneborg og Tampere - tilrettelægger vi også.
Antal dage: 2-4 dage
Kontakt os for at høre mere.


photo:Tuomas Uusheimo

Photo: Ninara
