Girona - Barcelona
Fra landskabelig arkitektur til Barcelonas ambitiøse byudvikling
Programmet starter i den nordlige del af Spanien, blandt bjerge og vulkanske områder, hvor de tre partnere i tegnetuen RCR (Pritzkervinderne 2017) er født og opvokset.
Deres stærke rødder til bjergene, deres fødeby og landskabet i det hele taget gennemsyrer deres projekter. Materialerne skal tale deres eget sprog. Vægge og lofter skal være i tæt kontakt med himlen, træerne og jorden, vi går på. Overgangene mellem inde og ude er flydende. Gennem to dage er der fokus på deres projekter, fra en farvestrålende børnehave i udkanten af en bjergby til andre hovedværker, inklusiv et besøg på deres tegnestue, som man ikke lige glemmer ...
Det er oplagt at kombinere rejsen med en dag i Barcelona (1 ½ times kørsel).
Udpluk fra programmet:
-
Girona og Olot: I dybden med RCR's projekter.
-
Superblocks: Bystyret arbejder med et superblocks program, hvor trafikerede gader bliver omdannet til rekreative arealer ved at flytte trafikken til overordnede veje. I de næste 10 år nedlægges 21 vejkryds og de omdannes til små byparker med plads til motion, leg og frisk luft.
-
Siden 90'erne har byen været pioner indenfor Smart City løsninger. Oplæg ved kommunens tekniske forvaltning om de nyeste tiltag, herunder besøg i bydelen 22@.
-
Antonío Gaudi’s ukendte projekter.
-
Transformationsprojekt af Venedig Biennale-deltager: Et nedlagt fagforeningshus omdannes til kulturhus; oplæg ved tegnestuen
-
Shoppingcenter som social løftestang i et socialt belastet område; rundvisning ved spansk tegnestue
-
For kommuner og boligselskaber: besøg til belastet ghetto område (13.000 beboere), hvor kommunen arbejder med forskellige kvartersløft projekter.
-
Renovering af FC's Barcelonas stadium Camp Nou.
-
Cykeltur langs havnefronten, hvor vi bl.a. besøger et nyere blandet byområde, der blev påbegyndt under OL i 1992.
For boligselskaber, kommuner, ingeniører, planlæggere og arkitekter er Barcelona også værd at lære af i forhold til udviklingen af billige boliger (båret af den socialistiske borgmester Ada Colau). Ejere af boligejendomme skruer prisen i vejret trods en massiv ungdomsarbejdsløshed og store grupper af fattige landarbejdere, der bosætter sig i byen.
Antal dage: 3 - 4 dage.
Kontakt os for at høre mere om programmet.