Hollandske MVRDV udvikler AI-campus i Tyskland
- pia7383
- 19. maj
- 1 min læsning
Læs om historien her: archdaily
I Heilbronn, i nærheden af Stuttgart, anlægger man en AI-campus: "Innovation Park Artificial Intelligence."
Det er hollandske MVRDV, der står bag denne mini-by, der skal accelerere vores viden om kunstig intelligens og brugen af det, både i forhold til nye samarbejdsformer og nye typer erhverv (for ca. 5.000 medarbejdere).
Campus er tænkt som et åbent system: forskere, studerende, startups og virksomheder deler både rum og hverdag. Man vil fx organisere de fysiske rammer, så der opstår flere uformelle møder og mere tværfaglighed. Åbenhed, samarbejde og bæredygtighed er grundprincipperne.
i selve bygningsmassen er fleksibilitet et nøgleord. Fra kontorbygninger til laboratorier, kommunikationscenter, boliger, en mobility hub, mv. Bygningerne skal kunne tilpasse sig teknologier, vi endnu ikke kender.
Projektet viser, hvordan byudvikling kan fungere som katalysator for en ny vidensøkonomi med nye typer erhverv, og ikke kun som container for det eksisterende. Mon vi kommer til at se forskellige former for AI-campus-byer i fremtiden? Måske mere nicheagtigt, hvor innovation og nye samarbejder indenfor fx sport/idræt er formålet eller for at øge klodens biodiversitet? Vi kunne da godt bruge en AI-campus for, hvordan man konfliktnedtrapper og ikke går i krig.




Kommentarer