Hamborg

Industrihavnen er også et sted for mennesker

Hamborg har været i gang med målrettet, klimavenlig byudvikling i mere end 10 år – og vandt også prisen som europæisk miljøhovedstad tilbage i 2011 på baggrund af bæredygtige tiltag – og for byudviklingen i HafenCity og Wilhelmsburg. 

 

Det er rent ud et kunststykke at opleve, hvordan Hamborg Kommune har gennemført en omfattende plan for det offentlige rum i HafenCity, bl.a. med omkring 15 kilometer broer og stier for gående. Bygninger og gader er desuden højvandssikret.  

ArkiTours har haft mange kommuner og tegnestuer i Hamborg – og vores kunder vender imponerede tilbage. Tyskerne er grundige og ambitiøse. De arbejder langsigtet og strategisk med byudvikling og de fagpersoner, I møder, er meget velforberedte og stolte over at dele ud af deres viden.

Og hvorfor ikke tage toget til Hamborg? Det er grønt, billigt og nemt. 

ArkiTours program dækker bl.a.:

  • Besøg på en folkeskole; med børn fra mere end 100 nationaliteter i et multikulturelt kvarter

  • Klimavenlige boliger; rundvisning i div. områder i Wilhelmsburg og Weltquartier, hvor man har eksperimenteret med forskellige former for klimavenlige tiltag, fra LAR til facadeløsninger, solceller, træbyggeri mv. Meget blev grundlagt i 2006-2013, et gigantisk byudviklingstiltag, der spænder over hele 10 byområder med nye boliger og erhverv. 

  • Besøg hos Hamborg Kommunes affaldsafdeling, bl.a. om genanvendelsesstrategier og positive dialoger med borgerne om at holde byen ren

  • Livability: Byplan og succesfuldt offentligt rum i tidligere industriområde: Byvandring i HafenCity med byplanlægger. Byplan og offentligt rum er udviklet af Miralles & Tagliabue og EMBT Arquitectes Associates.

  • Besøg i byens vartegn, Elbphilharmonie, tegnet af Herzog & de Meuron (2017)

  • Gå gennem den smukt restaurerede Alter Elbtunnel tilbage til centrum.

Antal dage: 2-3 dage

 

Kontakt os, hvis du/I gerne vil se et oplæg og et tilbud på et besøgsprogram til Hamborg. 

ArkiTours I/S
 
BLOXHUB, Bryghuspladsen 8
1473 København K · Danmark
Kontakt
dorte@arkitours.dk
+45 2284 9396

pia@arkitours.dk
+45 4162 6126
Om ArkiTours

ArkiTours udvikler internationale arkitektur- og designrejser for professionelle i byggebranchen - og for kommuner. Kunderne er både tegnestuer, ingeniørvirksomheder, kommuner og boligforeninger

Følg ArkiTours

  • LinkedIn - Grey Circle
  • Instagram
  • Facebook