Nordhavn – Sydhavn

Boligområder, der giver lyst til at sejle, cykle og gå ture


 

Nordhavn: fra industrielt område til Københavns mest attraktive byområde (og dyreste)


Der bor omkring 2.500 mennesker i Nordhavn. Planen er, at det skal være en ny by i byen, dvs. med omkring 20.000 indbyggere. Du vil opleve infrastruktur, skoler, arbejdspladser, butiksliv – og boligejendomme i højest 5 etager - alt med et bæredygtigt fokus. Derudover er detailplan og bearbejdningen af det offentlige rum meget vellykket. Her er liv mellem husene. 

Du kan fx få:

  

  • Rundvisning ved tegnestuen, der står bag byplan og detailplanen for Nordhavn

  • Besøg i et projekt, der er på vej til at være det første DGNB- guld-certificerede byggeri i Danmark inden for flex-byggeri, dvs. fleksibelt byggeri (materialer kan fx skilles ad og genbruges).  

  • Hør om helheds- og detailplanen, og visionen for ét af byens mest populære rekreative udearealer: havnefronten og havbadeanlægget.

  • Indblik i transformationsarkitekttur; hvordan ældre lagerbygninger er integreret i fx rækkehuse; siloer omdannet til boliger, erhverv og restaurant  

Antal dage: ½ dag

Kontakt os, hvis du er interesseret i at høre mere. 

Oplev Sydhavnen og Teglholmen på cykel (3 timer) 

Sluseholmen er det første byudviklingsområde i Københavns havn, der begyndte omkring 2000. Kvarteret består af otte øer og kanalerne er det bærende princip. Beboerne har enten udsigt til havnen eller til kanalerne. 

Boligerne hænger sammen, men facaderne er vidt forskellige, da hele 25 tegnestuer har bidraget til området. 

Du får indblik i: 

  • Visionen for Sluseholmen – efter hollandsk forbillede

  • Værdien i at fastholde de gamle, røde bådhuse

  • Havnebad – og ny skole, hvor der også er offentlig tandlæge og adgang for de lokale 

  • Besøg i Teglholmen, ca. 60.000 m2 stort område, hvor der er bygget 80.000 etagemeter, primært boliger – foruden 7.000 etagementer nye havnebroer. Du kan cykle ad broerne, fra Sluseholmen – til Teglholmen - med udsigt til de grønne områder på Amager. 

Antal dage: 1/2 - 1 dag

Kontakt os, hvis du gerne vil høre mere. 

Ørestad syd: Verdens mest bæredygtige boligbyggeri: UN Village 17 

Boligbyggeriet UN Village 17 kommer til at ligge ude på spidsen af Ørestaden.

Byggeriet forventes af være færdigt 2023, og det er Lendager Group og Aarstiderne Arkitekter, der står bag. 380 boliger skal bygges på grundlag af FN’s klimamål. Fx skal den lokale biodiversitet i naturen bevares, og byggeriet skal bygges i genbrugsmaterialer og sikre social inklusion. 

Du komme til at lære om: 

  • Bæredygtige boliger: Besøg eksisterende projekter af tegnestuen, der opført i genbrugsmaterialer – og hør oplæg ved tegnestuen om, hvordan de genanvender fx gulve, vinduer og tegl.

  • Sport i skoletiden: Rundvisning i Danmarks første folkeskole, der er opført med idræt som pejlemærke.

  • Menneskelig skala: Tæt-lav boliger og uderum 

  • Offentligt byggeri: Plejehjem med offentlig café i stueetagen – og indretning med møbler fra 1970’erne.

​​I dag bor der ca. 15.500 mennesker i hele Ørestaden. Ørestaden er et studie i, hvordan man skaber en blandet bydel: 

Erhvervsbyggerierne skyder op ved siden af lejlighedsbyggerierne og rækkehusene. Her findes både leje-, ejer-, andels- og almene lejligheder i samme kvarter. Førende kulturinstitutioner som Danmarks Radio og koncerthus ligger også i Ørestaden.

Antal dage: 1/2 - 1 dag

Kontakt os, hvis du gerne vil høre mere. 

ArkiTours I/S
 
BLOXHUB, Bryghuspladsen 8
1473 København K · Danmark
Kontakt
dorte@arkitours.dk
+45 2284 9396

pia@arkitours.dk
+45 4162 6126
Om ArkiTours

ArkiTours udvikler internationale arkitektur- og designrejser for professionelle i byggebranchen - og for kommuner. Kunderne er både tegnestuer, ingeniørvirksomheder, kommuner og boligforeninger

Følg ArkiTours

  • LinkedIn - Grey Circle
  • Instagram
  • Facebook